Webdesign er organisationsudvikling

Why can't I just make beautiful art!

Webdesign er mere et spørgsmål om diplomati end om æstetik

I de forløbende år, er det gået mere og mere op for mig, at udvikling og design af web-baserede løsninger handler uhyggeligt meget om diplomati og organisationsudvikling.

Det er de færreste, som går ind i faget med henblik på at ende som funktionær på Webudviklings-ambassaden, men man ender ofte dér, selv om man gerne ville have brugt sin tid på at lave smukke designs og fantastisk teknik i stedet. Jonathan Kahn har været så venlig at sætte ord på situationen i sit indlæg: Web Governance: Becoming an agent of change på A List Apart.

I hans øjne er det ikke bare et karriemæssigt uheld, men en konsekvens af, at internettet har fået så stor betydning for samfundet. Som webdesignere kan vi åbenbart ikke længere nøjes med at lave pæne Photoshop-billeder af websider (det er for let at outsource). I stedet skal der snakkes organisations- og forretningsudvilkning og lægges arm med et hav af afdelingsledere, hvis man også vil have folk til at bruge de flotte webdesigns til noget.

Det lyder som et benhårdt job (og det er det også), og jeg er ikke helt sikker på, at webdesignere som faggruppe har kompetencer til at gå i kødet på organisationsudvikling. Her er Kahns pointe dog, at der ikke er andre, der gør noget ved situationen. Så hellere have inkompetence designere, der råber op, end slet ingen mennesker.

Heldigvis har alle designere hos Magenta ApS (læs: jeg) også en kandidatgrad indenfor kommunikation og organisationsudvikling :)

Hvis du ikke kender til A List Apart, så kan jeg kun anbefale dig at skrive dig op til deres RSS. Det er velgennemtænkte indlæg, der bliver skrevet her.

Om Frank

Grafisk designer, Cand. IT. Uddannet hhv. på Højer Designseminarium og IT-Universitetet i København. Kompetencer: Visuel fremstilling, interaktionsdesign, usability, organisations-IT
Dette indlæg blev udgivet i Design, Forretning og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar