Når du arbejder med store dokumenter med indsatte billeder, oplever du måske at LibreOffice bliver langsom. Du kan ændre indstillingerne for LibreOffices måde at håndtere billeder og andre indsatte objekter.
Problemet er ofte, at LibreOffice ikke reserverer hukommelse nok til de indsatte billeder.
Løsningen er at ændre indstillingerne i Funktioner – Indstillinger – Hukommelse. Feltet Anvend til LibreOffice skal du sætte højere, f.eks. 64 MB, og hvis din PC har mere end 4GB Ram, 128 MB.
Feltet Hukommelse per objekt skal du sætte til f.eks. 8 MB.
Når du er færdig, skal du klikke på OK og genstarte LibreOffice. Fremover vil du sikkert opdage at store LibreOffice dokumenter og dokumenter med mange billeder, fungerer bedre.