Silent installation af LibreOffice på Windows II

I mit tidligere indlæg om Silent installation af LibreOffice på Windows var den afsluttende konklussion at for at sætte sproget til dansk, skulle filen registrymodifications.xcu kopieres ud til hver enkelt bruger. Dette er ikke den smarteste måde at gøre det på, fordi du risikerer at overskrive andre personlige indstillinger eller sætte andre indstillinger utilsigtet.

Det er en bedre idè at sætte indstillingen ved hjælp af en udvidelse, som indeholder denne ene indstilling. Jeg har lavet en simpel udvidelse som du kan hente her.

Udvidelsen kan installeres på forskellige måder, hvilket jeg har skrevet om i et tidligere indlæg her.

Den letteste løsning vil være at udpakke udvidelsens indhold og kopiere filerne til LibreOffice’ Extensionfolder:

MD "%PROGRAMFILES%\LibreOffice 3\share\extensions\DanishUI\META-INF"
copy DanishUI\* "%PROGRAMFILES%\LibreOffice 3\share\extensions\DanishUI\"
copy DanishUI\META-INF\* "%PROGRAMFILES%\LibreOffice 3\share\extensions\DanishUI\META-INF\"

OXT-filen er en zip-pakke, men det er ikke muligt ved hjælp af alm. batch programmering at udpakke en zip-fil, så det må du starte med at gøre manuelt. De øvrige operationer er simpel filkopiering efter at have oprettet folderne.

På denne måde kan du fuldautomatisere installationen fuldkommen.

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar