Serif or sans serif? – that’s the question!

Ofte, når jeg sammen med vore kunder skal omlægge skabeloner, opstår diskussionen om skrifttyper i breve. Egentlig er det ikke mit ‘bord’, men jeg mener at have oplevet nogle grundlæggende ting.

Jeg har gennem de seneste ti år oplevet, at flere og flere virksomheder er begyndt at benytte sans-serif skrifttyper i breve. Når jeg spørger ind til årsagen, er svaret i virkeligheden en konklusion af to ting:

  1. Vores grafiske rådgiver (!) har designet en brochure, som benytter skrifttypen x sans serif.
  2. Vi skal vise kvalitet ved at benytte konsistent layout

Derfor skal vores breve benytte samme skrifttype, som vores brochurer og dermed basta!

Ideen er god nok, men konsistens behøver ikke at betyde samme skrifttype. Det kan sagtens være en tilsvarende skrifttype, men serif-versionen.

  • Hvad er problemet?
  • Hvorfor snakke serif versus sans serif?

serifSeriffer er de detaljer i bogstaverne, som giver skrifttypen ‘karakter’, som min gamle dansklærer sagde. Der er bare en enkelt detalje, som min dansklærer (vi er tilbage i slutningen af 70′erne) ikke tog højde for, nemlig at skrift på papir og skrift på en skærm har helt forskellige karakteristika. Jeg skynde mig at sige, at jeg ikke er ekspert på området, men jeg tror der er noget om snakken.

Når du læser tekst, som er mørk skrift på hvidt (lyst) papir, reflekteres lyset mod papiret. Når du læser skrift på en computerskærm, f.eks. teksten på en hjemmeside, ligger lyskilden bag skærmen. Der opstår altså ikke refleksion af lyset, men gennemlysning. Det er netop årsagen til, at vi skal betragte tekst på papir (eller et andet fysisk medie) og en computerskærm helt forskelligt.

Serif og sans-serifSerifskrifter har den egenskab – og det gælder altså kun trykt skrift – at serifferne danner usynlige vandrette læselinjer, som fastholder øjets fokus på den linje, du er i gang med at læse. Skrifttyper uden seriffer har ikke denne egenskab, og du vil opleve, at linjen begynder at bevæge sig, hvilket naturligvis er et synsbedrag. Men resultatet er, at du kan læse hurtigere og i længere tid, hvis skriften er serif.

Det er vigtigt at skelne mellem typografiske seriffer og dekorative seriffer. Nogle skrifttyper har seriffer, men med det formål, at skrifttypen skal udstråle en bestemt stemning. Tænk f.eks. på Coca Colas logo-skrift. Ikke just læsbar. Her er endnu et eksempel på en serif skrifttype, som ikke egner sig til brødtekst. Men den er ganske nydelig at kigge på.

dekorativ serif skrift

Denne teori har mange gange været til diskussion, men jeg synes altså, at der er noget om snakken. Du kan jo selv prøve!

Trenden med at benytte sans serif i brochurer opstod i begyndelsen af halvfemserne, hvor de fleste firmaer og grafiske bureauer var meget forkuserede på internettet. Det er måske årsagen til, at sans serif blev meget udbredt.

Mine generelle råd om trykt tekst er:

  • Overskrifter skal generelt være sans serif og fed skrift.
  • Brødtekst skal generelt være serif skrift. Fed, kursiv og understregning benyttes til at fremhæve enkelte ord eller små dele af teksten.
  • Små tekststumper i salgsmateriale kan skrives med sans serif. Længere tekster bør altid være serif. Overskrifter kan være dekorative skrifttyper – serif eller sans serif.
  • I deciderede salgsbreve kan du benytte sans serif.

Et par kilder:

Which Are More Legible: Serif or Sans Serif Typefaces?: http://www.alexpoole.info/academic/literaturereview.html
Brugen af serif skrift (Wikipedia): http://en.wikipedia.org/wiki/Serif#Usage

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar