Sandheden om “Design”

“Design” er i virkeligheden et dumt ord.

Hvis du spørger 20 forskellige mennesker om, hvad “design” betyder, får du noget i retning af 20 forskellige svar. Når man med tiden er stødt på tilstrækkeligt mange forskellige definitioner af “design”, ender man med at blive enig med sig selv om, at design er en slags varm luft/voodoo/kræmmertrick/pyntesyge, som ingen har rigtigt styr på, og som man gør bedst i at holde sig fra.

Det er ærgeligt, for i webbranchen er design faktisk en vigtig og nogle gange vanrøgtet del af udviklingen. Tillad mig at ridse problemet op og derefter komme med et par forslag til at forbedre forholdende for alle jer designere og design-købere i verden.

Problemet: “Design” er mange ting

  • Når modehuse i Milano og Paris fremviser usædvanligt tynde piger med prangende og upraktisk tøj, er det design.
  • Når køkkenelementer kun har hårde kanter og er 20% dyrere, er det også design.
  • Når en mobiltelefon har runde kanter og er 20% dyrere, er det ligeledes design.
  • Når en arkitekt tænker over lysindfaldet i en ny bygning, er det sandsynligvis design.
  • Når man ændrer vinklen på et jetflys vinger for at ændre dets flyveegenskaber, er det design.
  • Når frugtafdelingen pludseligt står et andet sted i dit lokale supermarked, skyldes det et nyt design.

Arkitekten, modeskaberen, luftfartsingeniøren og fyren, der har indrettet dit supermarked, har ikke særligt meget tilfælles. Du kunne invitere dem alle til en grillfest, men de ville sandsynligvis sidde i hver deres hjørne og kede sig bravt. De laver dog allesammen design og har sikkert fortalt en masse mennesker om det, hvilket er endt med, at alle andre har fået et noget blandet indtryk af, hvad “design” går ud på.

Man kan sige, at fællesnævneren er processen: Dvs. “at designe” kan defineres som det at gennemføre en process, hvor man skaber noget, der tit er bedre, kønnere eller mere praktisk eller noget foregående. Det tror jeg godt, at vores forskelligartede designere kunne blive enige om, men det lyder bare ikke af særligt meget – specielt ikke, hvis du står overfor at skulle lægge 100.000 kr for “en process, som undertiden gør noget bedre.”

Specificér, tak!

For at imødekomme uenigheden om, hvad design er, har kloge hoveder fundet på at specificere typer af design. Tøjdesign, industrielt design, user experience design, supermarkedinkøbsoptimeringsdesign, osv. Det har vi også valgt at gøre hos Magenta ApS, for vi opererer nemlig med nogle helt forskellige slags design, og al erfaring viser os, at processen kan gå frygteligt galt, når man forveksler dem. Vi laver nemlig både visuelt design og funktionelt design.

(Og så laver vi selvfølgelig systemdesign, men det er lader jeg klogeligt IT-arkitekterne og udviklerne om at klare.)

Lad os lige løbe dem igennem engang:

Visuelt design

  • Hvis du kigger på et design og spørger dig selv: Er det pænt? Repræsenterer det vores brand? Så tænker du på visuelt design.
  • Når vi laver visuelt design på websider, tilrettelægger vi farver, former, billeder og typografi, så mennesker, der besøger disse sites bliver imponeret og lynhurtigt får en fornemmelse af, hvad sitet går ud på, hvilken service der ydes, eller hvilken afsender der står bag. Når der ikke er tænkt på visuelt design, opleves websider ofte som grimme, uprofessionelle eller direkte fordækte, og det vil vi af gode grunde gerne undgå.
  • Visuelt design bør man lægge sidst i processen, når har en god fornemmelse af, hvad der er af indhold og services på sitet. Så kan man nemt få form og indhold til spille sammen.

Funktionelt design

  • Hvis du omvendt kigger på et design og spørger dig selv: Er det nemt at bruge? Hvor finder jeg informationer om ting og sager? Så tænker du på funktionelt design. Når vi laver funktionelt design på websider, så planlægger vi placering af links, menuer, indholdsblokke, osv, så mennesker, der besøger disse sites, let kan finde og anvende de informationer, de søger. Og det uden at bruge for meget tid eller akavede manøvrer med mus eller touchscreen.
  • Når der ikke er tænkt på funktionelt design, opleves websider som forvirrende og brugerne skal ofte have meget hjælp til at klare selv helt basale handlinger. Det er der heller ingen, der er tjent med.
  • Funktionelt design bør man starte med helt i begyndelsen af processen (før udviklerne overhovedet tænker på at røre ved deres tastaturer) og gennemføre med brugertests gennem hele IT-projektet, så man ender med et produkt, der løser rigtige opgaver for rigtige brugere.

Vi skal spørge om de rigtige ting til den rigtige tid

Den klassiske måde at forveksle de to slags design på, foregår nogenlunde sådan her:

  1. Projektet indledes. De første prototyper programmeres og man bestemmer sig for, at man også skal have noget “design.”
  2. Det omtalte “design” (som er visuelt design) bestemmer man sig for skal laves, mens udviklerne hygger sig med deres udviklerhalløj. Designeren (undertegnede) tegner oplæg efter oplæg, og der holdes lange møder, hvor der livligt diskuteres, hvilken nuance af rød, der efter alle involveredes overbevisning er den bedste. De involverede er typisk 2-3 projektgruppemedlemmer fra kundens side og 1-2 designere/projektkoordinatorer fra os. På et tidspunkt lægger man sig fast på et visuelt design, som projektgruppen “synes godt om.”
  3. Efterhånden som prototyperne bliver udviket, får brugerne dem mellem hænderne, og man finder ud af, at interfacet skal være anderledes, hvis brugerne skal få gavn af softwaren (funktionelt design). Funktionaliteten bliver lavet om, links bliver tilføjet og prototypen ligner nu overhovedet ikke det program, som man startede med at lave visuelt design til. Det visuelle design er allerede bestemt, så man forsøger efter bedste evne at få den nye funktionalitet til at ligne det etablerede visuelle design. Som følge heraf, bliver det funktionelle design ringere.
  4. Efterhånden som projektet skrider frem, opdager man flere ting i brugerfladen, der skal laves om. Visuelt og funktionelt design bliver ændret i bidder her og der, fordi der ikke er interesse for at lave det visuelle design om fra bunden. Alle kan huske, hvor tidskrævende det var at blive enige om den specifikke nuance af rød, da projektet først lige var begyndt, så det vil man gerne undgå. Resultatet bliver et usammenhængende og forvirrende funktionelt design presset ind i et visuelt design, som det slet ikke passer til. Og alle involverede undrer sig over, hvordan projektet kunne blive så grimt og ubrugeligt med al den energi, der var lagt i det.

Det gælder om at kunne stille de rigtige spørgsmål til den rigtige tid – ellers kan et tilsyneladende overskueligt projekt hurtigt blive dyrt og resultatet dårligt. Når vi har styr på forskellen mellem funktionelt og visuelt design, kan vi organisere os til et meget bedre resultat:

  1. Projektet indledes, og de første prototyper programmeres.
  2. Efterhånden som prototyperne bliver udviklet, får brugerne dem mellem hænderne, og man finder ud af, at interfacet skal være anderledes (funktionelt design). Da der ikke er nogen visuelle forhindringer, bliver funktionaliteten frit og løbende justeret, så det stemmer overens med brugernes behov.
  3. Når prototyperne overgår til at være egentlige brugerflader, begynder man at tage fat på det visuelle design. Nu ved man nogenlunde, hvordan det endelige produkt er sat sammen, og man har en masse erfaringer med brugere og deres behov, som man kan tage udgangspunkt i, når det visuelle design skal diskuteres. Så i stedet for at bruge timer på at diskutere nuancer af rød, kan man have hurtige mål-orienterede møder, hvor man beslutter sig for, om den valgte nuance af rød danner god nok læsekontrast for brugerne.
  4. Resultatet bliver et optimeret funktionelt design med et visuelt design, der harmonerer med det funktionelle og giver brugeroplevelsen et løft. Og alle involverede klapper sig selv på skuldrene over det gode resultat, de har opnået.

Spørg dig selv: Hvilket af de ovennævnte projeker ville du helst være involveret i? Jeg er temmelig sikker på, hvad du vil svare – medmindre du selvfølgelig lever af at forhale projekter eller har aktier i konkurrentens software. Gør dig selv en tjeneste og bed aldrig nogen om at lave “design” for dig.

Kend forskellen på f.eks. funktionelt og visuelt design og gå langt uden om dem, som bare laver “design” uden at komme nærmere ind på, hvilken slags det er. Der er en overhængende sandsynlighed for, at de ikke aner, hvad de taler om.

Om Frank

Grafisk designer, Cand. IT. Uddannet hhv. på Højer Designseminarium og IT-Universitetet i København. Kompetencer: Visuel fremstilling, interaktionsdesign, usability, organisations-IT
Dette indlæg blev udgivet i Design og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar