PDF – hvad er hvad?

Vi har igennem en årrække beskæftiget os med Adobe PDF og specielt de standardiserede og åbne versioner af PDF. Men hvad er hvad, og hvad betyder det om en given version er ditten eller datten.

Det handler om kompliance, eller om de forskellige leverandører af PDF-output lever op til standarderne.

PDF

PDF formatet er oprindeligt udviklet af Adobe, og er som sådan fortsat et ‘proprietært’ format. Den delmængde af PDF, som er en åben standard hedder PDF/X. Alt hvad der er PDF/X er åbent og standardiseret.

PDF/A

PDF/A er en delmængde af PDF/X, hvilket betyder at alt PDF/A er standard.
PDF/A har til formål at gøre dokumenterne uafhængige af platform og miljø, uafhængig af eksterne referencer, og selvforklarende.

Der findes nu i alt fem varianter af PDF/A:

  • PDF/A-1 (PDF/A-1b og PDF/A-1a)
  • PDF/A-2 (PDF/A-2b, PDF/A-2u og PDF/A-2a)

b (= basic) – Eksakt visuel gengivelse af dokument
u (= unicode) – Som b + oplysninger om tekst i unicode format
a (= accessible) – Som u + oplysninger om dokumentets opbygning (tagged PDF)

PDF/A 1b

PDF/A-1b har til formål at sikre en pålidelig og præcis visning af det visuelle udtryk i et dokument. F.eks. skal skrifttyper indlejres, og billeder skal være i bestemte formater. Dette gør formatet velegnet til langtidsarkivering.

PDF/A 1a (PDF Reference Version 1.4)

PDF/A-1a er baseret på PDF-A-1b, og tilføjer tilgængelighed, så som dokumentstrukturen i form af ‘Tagged PDF’. Herudover er der en række elementer, som er konkret forbudt at anvende. Det gælder blandt andet enhver form for interaktivitet, animering, AV og transperens.PDF/A-1a har til formål at gøre PDF-dokumenter tilgængelige

PDF/A 2a (PDF Reference Version 1.7)

Tilføjer en række features i forhold til 1a:
JPEG2000 image compression, visse former for transperens og layers, indlejring af OpenType fonts, bestemmelser for digitale signaturer jvnf. PDF Advanced Electronic Signatures.

Referencer:

http://en.wikipedia.org/wiki/PDF/A
http://en.wikipedia.org/wiki/PDF/X
http://www.druemmer.com/_wp/?p=27

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.