Paginering

Paginering er nummerering af sider i en tryksag. Dette foregår oftest på en såkaldt masterside, og består af en bestemt programmeringkode, der genererer det rigtige sidetal på de øvrige sider i tryksagen. (kilde: Wikipedia).

Hvis du har prøvet at lave en rapport eller en anden form for “avanceret” dokument, har du sikkert også oplevet at det er temmelig besværligt at få sådan et dokument til at blive helt som du ønsker det. LibreOffice har en ny ekstra funktion, som hjælper til med at få bygget din indledende afsnit op på den rigtige måde.

Scenariet er at jeg har skrevet et dokument med et antal sider med brødtekst. Jeg har brugt sidetypografien “Standard” som grundlag for al brødtekst og jeg har indsat sidetallet i sidefoden.

Jeg ønsker nu at indsætte

  • en forside (Sidetypografi: “Første side”)
  • to sider kolofon og indholdsfortegnelse (Sidetypografi: “Indeks”)

Indsæt kolofon

Vælg “Formater – Titelside…”
Dialogen Titelside

Vælg “Indsæt ny Titelside”
Vælg “Antal titelsider”: 3
Vælg “Nulstil sidenummerering efter titelsider, Sidetal”: 1
Vælg “Definer sidetal for første titelside, Sidetal”: 1

Nu skal vi justere de to sidetypografier “Første side” og “Indeks”:

Vælg “Rediger sideegenskaber”: “Første side” og klik på knappen “Rediger”

Sidetypografien “Første side” skal ændres således at der på den første fane “Administration” fremgår at “Næste Typografi” er “Indeks”
Juster sidetypografien

Vælg “Rediger sideegenskaber”: “Indeks” og klik på knappen “Rediger”
Vi skal også lige lave en lille justering i sidetypografien “Indeks”: På fanen “Side” skal du ændre “Layoutindstillinger:Format” til “i, ii, iii” (sidenummerering i kolofonen).
Juster sidetypografien

Klik “Ok”.
Der er nu indsat tre blanke sider i starten af dit dokument. Første side har sidetypografien “Første side” og de to næste sider typografien “Indeks”.

Vælg Indsæt – Sidefod – Indeks.
Stil markøren i sidefoden og vælg Indsæt – Felter – Sidetal. Sidetal bliver nu indsat med formatet “i, ii, iii”.

Udfyld nu de tre sider med det indhold du ønsker: En pæn forside, kolofon og indholdsfortegnelsen.

Oversigt

PS: Hvis du ønsker at forsiden ikke tæller med i nummerering af Titelsiderne kan du indsætte de tre sider ad to omgange: Først de to nummererede sider (Indeks) og derefter forsiden (Første side). På den måde kan du nulstille sidetælleren to gange.

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar