OSL arrangerer OpenOffice-konference 9. september

OpenOffice-konference 2010
Torsdag d. 9. september kl. 9.00 – 16.30
Carlsberg museum, Valby Langgade 1, 2500 Valby

OpenOffice har undergået mange forandringer, siden den blev lanceret i 2000. Desuden har en del leverandører og udvikler-miljøer lavet deres egne versioner af OpenOffice, som alle har det til fælles, at de følger den åbne ODF-standard.

Interessen for den åbne kontorpakke er i fremgang, og det er derfor med stor glæde, at OSL kan indbyde til den anden store OpenOffice-konference på dansk grund.

For at sætte fokus på de mange muligheder, der i dag findes i forhold til de forskellige udgaver af OpenOffice, afholder vi en konference 9. september 2010.

Se programmet her.

Konferencen henvender sig til beslutningstagere, teknikere, programmører og praktikere i det offentlige såvel som i private virksomheder. Konferencen finder sted i meget smukke omgivelser på det gamle Carlsberg Museum i Valby.

Gratis. Konferencen er gratis. Ved manglende fremmøde uden afbud vil der blive pålagt et gebyr på 500 kr.

Tilmelding kan ske ved at skrive til sekretariatets mail eller ved at anvende OSL’s tilmeldingsformular.

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar