Der har vist sig en del problemer med at opgradere LibreOffice fra version 3.3 og 3.4 til en højere version. Under installationen vises en fejlbesked, som påstår at Hurtigstart skal afsluttes før installationen kan gennemføres. Det selvom Hurtigstart slet ikke kører.
Problemet har intet med hurtigstart at gøre, men derimod en uhensigtsmæssig måde installationsprogrammet er lavet. Desværre er fejlen i den version der er installeret, og ikke den version, som du vil opgradere til.
Problemet er, at der ligger nogle filer i programområdet under AppData, som ikke er oprettet af installationen, men af LibreOffice ved første opstart. Installationsprogrammet som efterfølgende skal enten afinstallere eller opgradere, har ikke kendskab til disse filer, og derfor bliver de efterladt. Filerne kan i øvrigt være ‘spærret’ for brugeren, så der skal administratorrettigheder til, for at slette dem.
Løsningen er at afinstallere den eksisterende version af LibreOffice ved hjælp af Windows’ normale procedure.
Efter afinstallation skal du finde %programfiles%\LibreOffice\3\… og slette alle efterladte filer.
Herefter kan du installere den nye version.
Fejlen er beskrevet her: https://bugs.freedesktop.org/show_bug.cgi?id=32112