Navigator

I OpenOffice.org er Navigatoren et panel (flydende eller fastlåst), som hele tiden giver dig et samlet overblik over dit dokument.

Du åbner Navigatoren med Vis – Navigator eller med F5.

Navigator i OpenOffice.org Writer

Navigator i OpenOffice.org Writer

Navigatoren består af en lang række forskellige visninger. Det første eksempel viser dokumentets hierarkiske overskriftsniveauer. Det smarte er, at du hurtigt kan klikke rundt i dokumentet, så Navigatoren fungerer som en slags menu, som hele tiden er åben og altid er helt opdateret.

Du kan også vælge at få vist en oversigt over alle tabeller, kæder(links) eller alle indsatte billeder.

Links i navigatoren

Links i navigatoren

Du kan skifte mellem flydende og fastlåst panel ved at holde CTRL-tasten nede, samtidig med at du dobbeltklikker på panelets ikonlinje øverst i panelet.

Selv har jeg altid Navigatoren og Typografier som faste paneler til højre for dokumentet.

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar