LibreOffice RC2

LibreOffice er nu klar med release candidate 2. Det betyder at vi nærmer os den første produktionsparate version af denne nye variant af OpenOffice.org.

Release candidate 2 er ikke en produktionsklar version men den er absolut værd at prøve.

Du kan downloade RC2 her: www.documentfoundation.org/download

Det første du skal lægge mærke til når du downloader programmet, er at der ikke er en dansk version. Alle sprog (bort set fra engelsk) er pakkes sammen i en stor installation (Win_x86_install_multi.exe) på 206 Mb. Installationen indeholder kun programmet – ikke hjælpefilerne. På sigt vil det være muligt at vælge om man vil benytte hjælpen on-line eller downloade en ekstra pakke med hjælpeteksterne (10 Mb). Indtil videre skal du downloade hjælpepakkerne separat.

Installer først LibreOffice og dernæst hjælpepakken.

Første gang du starter LibreOffice skal kan du selv skifte sproget under Tools – Options – Language settings – Language.

Dette er *ikke* en permanent situation! Det skyldes at vi i LibreOffice på længere sigt gerne vil gøre tingene lidt smartere. Lige nu har vi det meget konkrete problem, at vi ikke har computerkraft nok til at lave alle sprogversioner separat. Den endelige løsning er ikke besluttet endnu, men vi overvejer at lave et generisk installationsprogram, som downloader det eller de sprog brugeren vælger. Men så langt er vi altså ikke kommet endnu.

LibreOffice kommer blandt andet med præinstalleret dansk stavekontrol og synonymordbog.

Ubuntu

Hvis du vil installere LibreOffice på Ubuntu Linux kan du downloade debian-pakkerne, men det er lettere at benytte det midlertidige debian repositorium. Fra en terminal skal du

echo 'deb http://download.tuxfamily.org/gericom/libreoffice /' |
sudo tee -a /etc/apt/sources.list
sudo apt-key adv --keyserver keyserver.ubuntu.com --recv-keys 890E7A26
sudo apt-get update

og til sidst…

sudo apt-get install libreoffice3* lobasis3.3*

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar