Indeks eller stikordsregister i Writer

Et stikordsregister er en af mange typer indekser. Du kan også benytte indekser til at lave en oversigt over alle indsatte illustrationer, tabeller og meget andet.

Den mest benyttede anvendelse er dog at lave et stikordsregister.

At oprette et stikordsregister består i to arbejdsprocesser:

  1. At indeksere sit dokument
  2. At oprette et stikordsregister

Den første opgave er absolut den mest tidskrævende.

Indeksere teksten

For hvert sted i dokumentet, som skal optræde i stikordsregistret, skal du oprette et indekselement. Indekselementer bliver indsat som felter i dit dokument. For at se felter i dit dokument vælger du Vis og sikrer dig, at Feltskygger er valgt.

  1. Dobbeltklik på det ord, du ønsker skal optræde som indekselementet i dit dokument.
  2. Vælg Indsæt – Indekser og oversigter – Indekselement
    Dialogen Indsæt indekselement

    Indsæt indekselement

  3. Klik Indsæt
  4. Bemærk, at du kan lade dialogen være åben mens du indsætter adskillige indekselementer

Hvis du efterfølgende vil ændre indekselementet, kan du markere elementet og vælge Rediger – Indekselement og gøre et af følgende:

  • For at ændre elementet indtaster du en ny tekst i feltet Element.
  • For at fjerne elementet klikker du på Slet.
  • For at gennemse indekselementerne i dit dokument klikker du på en af pilene i dialogen Rediger indekselement.

Oprette et stikordsregister

Et stikordsregister indsættes i dokumentet på følgende måde:

  1. Klik i dokumentet, hvor du vil oprette stikordsregistret
  2. Vælg Indsæt – Indekser og oversigter – Indeks/oversigt, og klik så på fanebladet Indeks/oversigt.
  3. Vælg “Stikordsregister” i feltet Type.
  4. Vælg de indstillinger, som du ønsker. Her er et par forslag:
    1. Indstillinger

      Indstillinger

      Indstillinger

    2. Format

      Format

      Format

    3. Formatet Stikordsregister skilletegn

      Formatet Stikordsregister skilletegn

      Formatet Stikordsregister skilletegn

  5. Klik på [OK].

Resultatet

Jeg valgte at indrette stikordsregistret med 3 spalter og lidt ekstra afstand over skilletegnene. Resultatet ser således ud:

Resultatet

Resultatet

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar