Hvorfor får jeg en ”Tom side” i LibreOffice?

Hvis du har arbejdet med paginering, altså det at sideopdele et dokument eller en skabelon, har du sikkert oplevet at du pludselig får en ekstra side indsat når du udskriver. Siden kan ikke ses mens du skriver i dokumentet, men hvis du vælger ”Vis udskrift”, kan du se en ekstra side.

Tom side

Tom side

Hvorfor indsættes en tom side, og vigtigere: Hvordan slipper jeg af med den?

Når du oplever at der indsættes en ekstra tom side, skyldes det altid at du har justeret på sidetallet, f.eks.. i forbindelse med et manuelt sideskifte (Indsæt – Manuelt skift… – sideskift).

Den ekstra indsatte side opstår, fordi LibreOffice altid holder styr på lige og ulige sider, hvilket vil sige forside/bagside af papiret (eller højre/venstre) ved duplex print (udskrivning på begge sider.

Hvis du f.eks. har en forside som slutter med et manuelt sideskifte, hvor du skifter til side 1, vil der ALTID blive indsat (en lige) tom side. Det er for at få lige/ulige til at stemme.

Men hvad gør jeg så?

Der er i princippet to løsninger på problemet:

  1. at rette op på sidetalsproblemet ,f.eks. ved at skifte til side 1 efter fysisk side 2 (påbegynd nummereringen efter kolofon eller indholdsfortegnelse)
  2. at ignorere problemet, hvilket du kan gøre i henholdsvis PDF-dialogen (fjern markering i feltet ”Eksporter automatisk indsatte blanke sider”) og i udskrivningsdialogen (”Udskriv automatisk indsatte blanke sider”)
Dialogen udskriv

Dialogen udskriv

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.