Hvad nyt, fessor?

OpenOffice 3.2 er på gaden om kort tid. Denne version er en såkaldt feature-version, hvilket betyder at der er nye funktioner og features.

Hvad nyt, fessor?

Af de nye forbedringer vil jeg fremhæve tre:

  1. Hurtigere opstartstid
  2. Bedre understøttelse af formater
  3. Bedre tilgængelighed i diagrammer

Opstartstid

Et af de gennemgående projekter i udviklingen, er at forbedre ‘performance’, Det gælder både opstartshastighed, men også den hastorgighed hvormed OpenOffice.org gennemfører f.eks. beregninger i regneark. De foreløbige beregninger viser, at opstartshastigheden ved koldstart af regnearksprogrammet, er forbedret med omkring 46% siden version 3.0. Ganske imponerende, men arbejdet er ikke færdigt. I 3.3 vil der komme yderligere radikale forbedringer.

Formater

OpenOffice 3.2 vil understøtte ODF 1.2. Der vil endvidere være indbyggede ‘alarmer’, hvis man gemmer dokumenter, som indeholder elementer, som ikke findes i ODF 1.0/1.1. Alarmerne vil også ringe, hvis du åbner et ODF-dokument, som ikke lever op til ODF-specifikationerne, f.eks. hvis dokumenterne er gemt med et andet program, eller en tidligere version. Der er med andre ord kommet en mere forpligtende forbindelse til ODF speciikationsarbejdet.

Desuden er der bedre understøttelse af ‘fremmede’ formater, som f.eks. .doc og filer fra MS Office 2007. F.eks. er det nu muligt at åbne filer fra MS Office 2007, som er beskyttet med kodeord.

Diagrammer

Ballondiagram

Ballondiagram

Med hensyn til diagrammer, er der to primære forbedringer. Der er kommet en hel ny diagramtype, nemlig ballondiagrammer og så er der kommet nye features for radardiagrammer, som nu kan laves med udfyldning.

Du kan læse mere om detaljerne i de nye diagramfunktioner her.

Men det vigtigste er, at arbejdet med diagrammer er blevet meget lettere. Tidligere kunne det være næsten umuligt at fedte rundt med et diagram, fordi det var svært at ‘fange’ præcist det element i diagrammet, som skulle ændres.

Nu er der kommet en listboks med diagramelementer i formateringsværktøjslinjen i diagrammer. Valg af et punkt på listen, vil markere det tilsvarende element i diagrammet. Herefter kan du klikke på en ny knap i værktøjslinjen, som åbner for redigering af egentskaberne for det element, som du valgte.

Hvis du vil læse om alle forbedringer i 3.2, kan du se denne side.

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar