Tekstbehandling på nettet er ikke Word – og det er ikke en fejl

Når vi laver systemer, som gør det muligt for almindelige mennesker at redigere indhold på websider, er vi løbet ind i det samme problem gang på gang: Editoren til tekstbehandling er svær at bruge.

… og af alle de vanskeligheder, som brugere kan tænkes at støde ind i, er dette den største. Hvorfor er det sådan? Det er jo ikke fordi, at tekstredigeringsscripts er specielt avancerede i forhold til f.eks. LibreOffice eller Microsoft Word, som brugerne som oftest benytter i forvejen? Nej, det er de ikke, men netop brugernes erfaringer med dybt komplicerede tekstredigeringsværktøjer, gør dem ude at stand til at benytte de simple. Nu skal jeg forklare hvorfor.

Web-editor er ikke Word

Vi vælger tit at bruge TinyMCE som tekstredigeringsværktøj i de CMS- og portalsystemer, som vi bygger. Det er et fornuftigt værktøj med én graverende fejl: Interfacet er bygget, så det ligner en gammel udgave af Microsoft Word, komplet med små grå ikoner til at vælge fed skrift, venstrejustering, etc.

“Ikke dårligt,” tænker den almindelige bruger ved synet af et standard TinyMCE-interface. “Det har jeg set før i Microsoft Word, så nu føler jeg mig ikke umenneskeligt fremmedgjort over dette fortrædelige nye system, der pludseligt er opstået på min arbejdsplads. Oh, hvor jeg dog husker de mange glade stunder, hvor jeg flikkede invitationer sammen derhjemme – netop i Microsoft Word og med smukke Cliparts og fantastiske skrifttyper, som lignede håndskrift til forveksling! Jeg kan slet ikke vente med at begynde at bruge dette system til at lave de mest farvestrålende websider, verden endnu har set.”

I princippet burde vi som softwareudviklere blive glade, når vores brugere udviser sådan en entusiasme, men jeg krummer nu alligevel tæer hver gang. Det næste naturlige skridt er nemlig, at brugeren opdager, at TinyMCE slet ikke er ligesom Word – nærmest tværtimod. Microsoft word er closed source, så der er ingen ud over måske Steve Ballmer, der ved, hvad der sker under overfladen på et Word-dokument. Derimod ved vi, at det i hvert fald ikke er struktureret som HTML, som de fleste tekster på nettet er. Brugeren ved det oftest ikke, men hvor Word og en editor som TinyMCE måske ligner hinanden på overfladen, så lever de i to forskellige universer, hvad angår sammensætning af tekst.

Det opdager brugeren, første gang han eller hun forsøger at kopiere sin sirligt typograferede tekst fra et Word-dokument over i editoren. Mange formateringer i Word-universet kan simpelthen ikke oversættes til tilsvarende formater i webtekst-universet, så editoren må gætte sig frem med mere eller mindre heldigt resultat. Resultatet er ofte, at brugerens nydeligt formaterede tekst kommer til at ligne en slags miljøstation for fortabte formateringselementer. Det er ikke pænt, og frustration og fortvivlelse følger som oftest.

Og skuffelsen ender ikke dér. Når indholdet skal redigeres direkte via TinyMCE eller en anden editor, så opfører teksten sig mærkeligt. Underlige mellemrum opstår, billeder står skævt i forhold til teksten, formateringer nægter at forsvinde eller bliver anvendt, teksten ser fin ud på nogle computere, men bizar ud på andre, etc, etc. Det er banale fejl, som er nemme at rette, hvis man kender lidt simpel HTML eller ved, at der findes forskellige internetbrowsere, men det gør brugeren i de fleste tilfælde ikke. De har aldrig før skulle tage stilling til strukturen af deres dokumenter eller at teksten kan blive vist på forskellige enheder. Og deres organisation har sjældent resourcer til at ansætte én, som har styr på den slags. Det er en værre kattepine.

What you see is what you mean

Det er straks vanskeligere at finde en løsning til situationen. Det umiddelbare forslag er som klassikeren: Mere uddannelse. Fortæl brugerne, at de ikke benytter Word eller LibreOffice, når de redigere tekst på web, og forklar dem principperne i HTML-struktureret tekst. Allerbedst var det, om de bare lærte at scripte HTML, så vi slap for at besvære os med web-editors i det hele taget. Editors som TinyMCE bliver også bedre til at håndtere kopierede tekster fra tekstbehandlingsprogrammer. Så en kombination af uddannelse og udvikling er ikke det ringeste, der kunne ske.

Et andet bud, som virker mere lovende, er at droppe “what you see is what you get”-tankegangen (WYSIWYG), som de fleste web-editors er baseret på. Altså at det, som brugeren arbejder med i editor-programmet, er det, som også bliver præsenteret til websidens besøgende i sidste ende. Det er nemlig aldrig tilfældet – og situationen bliver værre efterhånden som mobile enheder vinder indpas hos websurferne. Det er ganske enkelt umuligt at få indhold til at se ens ud på alle tænkelige kombinationer af skærme, browsere og operativsystemer. What you see is not quite what you get.

Alternativet til WYSIWYG er WYSIWYM: What you see is what you mean. Der er mange eksempler på, hvad det går ud på i praksis, men jeg vil nøjes med at fremhæve WYMeditor. WYMeditor er en editor til redigering af tekst på nettet lige TinyMCE, men modsat TinyMCE, så giver WYMeditor en grafisk præsentation af HTML-strukturen i det dokument, brugeren aktuelt sidder og redigerer. Her kan man faktisk se, at man redigerer i en <h3> eller en <p>. Man kan se, om afsnit er afsluttede, eller om man bare har tilføjet mellemrum inden i et afsnit – hvilket er ophav til mange bizarre problemer i WYSIWYG-editors. Og hvis man kan se det, kan man rette det. Alene det vil kunne spare spandevis af supporthenvendelser.

WYMeditor viser brugerne, hvordan teksten er struktureret.

Hvis brugeren ikke kender forskellen på at arbejde i et tekstbehandlingsprogram og en web-editor, så bør softwaren hjælpe til at gøre forskellen tydelig. Det gør WYSIWYM-editors. Og samtidigt hjælper det til at skifte brugerens fokus fra tekstpynteri til strukturering af teksten. Hvis man kan placere sin tekst korrekt i overskrifts- og afsnits-elementer, så behøves man i princippet ikke bekymre sig om, hvordan teksten bliver præsenteret på de utallige webplatformer, der findes. Maskinerne skal nok tage sig af resten, når bare meningen er tydeligt angivet.

Denne evne til at strukturere tekst skal mange til at opbygge i den nye mobile verdensorden. Og derfor skal vi væk fra WISYWYG. Tekstbehandling på web er nemlig ikke det samme som tekstbehandling i Word – og det er godt.

UPDATE: Jen Simmons fra “The Web Ahead” har netop berørt dette emne i et af sine podcasts, som handler om hele indholdsproblemet i det hele taget. Det er meget tankevækkende lytning, så lyt til det. Du kan tåle det. Du har to ører.

Om Frank

Grafisk designer, Cand. IT. Uddannet hhv. på Højer Designseminarium og IT-Universitetet i København. Kompetencer: Visuel fremstilling, interaktionsdesign, usability, organisations-IT
Dette indlæg blev udgivet i Design og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar