Dansk udgave af OpenOffice.org 3.2 frigives i dag

Fællesskabet bag OpenOffice.org i Danmark er stolte over, endnu en gang, at kunne præsentere en ny version af den populære kontorpakke OpenOffice.org. Version 3.2 bliver klar til download senere i dag – også på dansk. Den danske version findes til Windows, Linux og Mac. Windows-versionen fungerer uden problemer med både XP, Vista og Windows 7.

Fire gange om året frigives en version af OpenOffice.org. Denne version 3.2 er en såkaldt featureversion, hvilket vil sige at der er nye funktioner, som endnu en gang viser at OpenOffice er et levende open source projekt. Mottoet for denne version er ”Performance”.

Der er mange nyheder. Her er en oversigt over de vigtigste nyheder:

  • Hurtigere opstartstid: Regnearksprogrammet er f.eks. op mod 46% hurtigere at starte i forhold til version 3.0. Hastighed og opstartestid er et meget vigtigt fokusområde, som udviklerne til stadighed arbejder på at forbedre.
  • ODF Support: Fordi OpenOffice.org 3.2 for øjeblikket benytter en udvidet version af ODF i forhold til ODF 1.2-specifikationen, advarer programmet nu advarer brugeren, når der anvendes ekstrafunktioner.
  • Kontrol af dokumentets integritet viser, om et ODF dokument svarer til ODF specifikationen (dette påvirker primært ODF 1.2 dokumenter). Hvis der er uoverensstemmelse, betragtes dokumentet som defekt, og OpenOffice.org tilbyder at reparere det.
  • Support for proprietære formater: OpenOffice.org understøtter nu passwordbeskyttede MS Office 2007 dokumenter.
  • Writer: Writer kan permanent huske enhver tilføjelse til autokorrekturlisten, som indsamles mens du skriver. En checkboks som viser sig når du lukker dokumentet, gør funktionen mere intuitiv og logisk.
  • Calc: Sortering i regneark. Hvis sortering kaldes mens der er valgt et område, som tilsyneladende ikke er det område, brugeren ønsker at benytte, vises en ny dialog. Her tilbydes brugeren hjælp til at vælge yderligere celler.
  • Diagrammer: Der er mulighed for at benytte såkaldte ballon-diagrammer samt at farve­lægge radardiagrammer. Desuden er der forbedrede muligheder for at kontrollere diagrammernes akser, måleenheder, mærkater o.s.v.
  • Draw og Impress: Tegneprogrammet og præsentationsprogrammet understøtter nu samme funktion til kommentarer og noter, som i Writer.
  • Base: Der er flere forbedringer til databaseprogrammet, herunder en bedre og mere intuitiv funktion til import af data.

Henvisninger
Beskrivelse af alle nyhederne (Engelsk): http://www.openoffice.org/dev_docs/features/3.2/
En beskrivelse af alle sikkerhedsrettelser vil blive publiceret en dag senere, her (Engelsk): http://www.openoffice.org/security/bulletin.html
Programmet kan downloades fra hjemmesiden http://da.openoffice.org

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Dansk udgave af OpenOffice.org 3.2 frigives i dag

  1. charlotte charlotte skriver:

    jeg prøver bare for at se om det fungere

  2. Carl GBock Carl GBock skriver:

    Hi Leif,

    Det lyder rigtig godt, men vil den danske også indeholde Engelsk så jeg kan skifte uden problemer – har en del familie i Australien?
    Iøvrigt kan jeg ikke komme igennem på nogle af de links der er angivet på denne søndag morning – noget galt eller for mange glade downloaders?

    Jeg fik en Works med min W7 her for nylig og den er rædselsful så den skal ud!

    Med venlig hilsen,

    CGB

  3. Carl GBock Carl GBock skriver:

    Kære Leif,

    Undskyld jeg kan se man kan vælge alternative sprog, men ingensteder nævner i Windows 7 – er den seneste version ikke klar til det styringssystem??

    Mvh,

    Carl G

  4. Leif Lodahl Leif Lodahl skriver:

    Hej Carl GBock,
    Med hensyn til versioner, så skal du bare downloade Windows-versionen.

    Jeg har lige afprøvet alle links uden problemer. Prøv igen.

    Den danske version indeholder en engelsk ordbog, hvis det er det du tænker på. Hvis du også gerne vil have engelsk brugergrænseflade, skal du yderligere installere en engelsk sprogpakke (LanguagePack).

    /Leif

Skriv en kommentar