Ud over det store project Renaissance er der konstant fokus på at gøre de små detaljer mere brugervenlige. En af de ting som der arbejdes på, er at gøre værktøjslinjer – og paneler mere konsistente.
Desuden er værktøjspanelernes standardplacering genovervejet, så det passer bedre til bredformat, nemlig siderne fremfor i toppen.
Det har vist sig at konsolideringen reducerer OpenOffice’s samlede kodemængde, hvilket er en stor fordel.
Der er masser af steder disse ting skal rettes og finpudses. Det er forholdsvis simpelt at udføre, så derfor er dette et område, hvor nye programmører kan komme hurtigt i gang med at programmere OpenOffice.org.