Avanceret litteraturliste med Zotero

I mit tidligere indlæg beskrev jeg hvordan det er muligt at oprette en litteraturliste i det aktuelle dokument eller i en særskilt database.

Begge metoder har fordele og ulemper.

Hvis du registrerer dine henvisninger i dokument, kan du være sikker på at du har oplysningerne med hvis du senere benytter en anden pc. Hvis du derimod benytter den indbyggede database kan du genbruge dine litteraturhenvisninger.

En tredje mulighed er at benytte en tjeneste på internettet til at opbevare sine kildehenvisninger. Jeg har gode erfaringer med Zotero1 som er en af de mest udbredte og anerkendte. En stor fordel ved at benytte Zotero er at det i mange tilfælde er muligt at generere sine litteraturhenvisninger automatisk fra browseren og at det er muligt ved hjælp af gruppefunktionen at dele litteraturhenvisninger med andre.

Zotero

Zotero

Kom i gang med Zotero

Det kræver lidt forarbejde for du skal dels registrere dig som ‘medlem’ eller bruger hos Zotero og så skal du installere et plug-in til Firefox. Zotero understøtter ikke andre browsere end Firefox, men det er muligt for andre browserproducenter at udvikle plug-ins selv for Zotero er open source.

Registrere henvisninger

Nu er det bare at gå i gang med at registrere litteraturhenvisningerne. Zotero ligger som et ekstra vindue i din browser.

Zotero plugin i Firefox

Zotero plugin i Firefox

Du kan læse mere på Zoteros hjemmeside om hvordan du automatisk kan registrere henvisninger til f.eks. Amazon eller biblioteker. Desværre er der endnu ikke så mange danske resourcer der understøtter Zotero, men f.eks. er Folketingets EU oplysning mærket korretkt op2.

Automatisk tilføj henvisning fra Firefox

Automatisk tilføj henvisning fra Firefox

De kilder du registrerer i Zotero i browseren bliver automatisk synkroniseret til din Zoterokonto forudsat at du er logget på med brugernavn og kodeord.

Zotero og OpenOffice.org / LibreOffice

Hvis du ønsker at bruge Zotero direkte fra OpenOffice.org eller LibreOffice, skal du installere endnu et plugin 3. Det er endnu et plugin til Firefox og altså ikke en udvidelse til OpenOffice.org.

Når du har installeret dette plugin ser du en ny værltøjslinje i Writer.

Zotero værktøjslinje i Writer

Zotero værktøjslinje i Writer

For at bruge værktøjslinjens funktioner skal Firefox være åbnet.

Inden du begynder at indsætte henvisnnger, skal du tage stilling til hvordan henvisninger og litteraturlisten skal se ud. Du kan vælge mellem en lang række internationalt anerkendte formater. Hvis du er i tvivl om hvilken af dem der passer dig bedst, vil jeg foreslå at du prøver dig frem.

Indstillinger for Zotero i Writer

Indstillinger for Zotero i Writer

Hvis du ikke synes der er valgmuligheder nok, kan du downloade flere citation styles fra Zotero 4

Indsætte litteraturhenvisninger

Når du vil indsætte en henvisning i dit dokument skal du klikke på det første (venstre) ikon ”Insert Citation” i værktøjslinjen.

Indsæt henvisning

Indsæt henvisning

Hvordan henvisningen kommer til at se ud afhænger af hvilket format du har valgt.

(Leif Lodahl 2010)
(Andrew Pitonyak 2004:3)
(Andrew Pitonyak nd)

Indsætte litteraturliste

Afhængigt af hvilket format du har valgt at benytte, kan du indsætte en litteraturhenvisning i dit dokument. Placer markøren hvor din liste skal indsættes og klik på ikonet ”Insert Bibliography” i værktøjslinjen.

Andrew Pitonyak. 2004. OpenOffice.org Macros Explained. Hentzenwerke Publishing.
Andrew Pitonyak. nd. “OpenOffice.org Macros Explained Third Edition.” http://www.pitonyak.org/OOME_3_0.odt (Accessed December 27, 2010).
Leif Lodahl. 2010. “Skabeloner i OpenOffice.org.”.

Dette indsætter en sektion med indholdet fra din Zotero database der vedrører dine litteraturhenvisninger.

Hvis du senere ændrer indholdet i Zotero kan du synkronisere ændringerne i dit dokument med ikonet ”Refresh” i værktøjslinjen.

1: Zotero: http://www.zotero.org

2: Folketinget EU Oplysning: http://www.eu-oplysningen.dk/

3: Plugin til OpenOffice.org http://www.zotero.org/support/word_processor_plugin_installation#libreoffice_openoffice_neooffice

4: Yderligere citation styles http://www.zotero.org/styles

Flere resourcer på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=1cApIIFPzOI og http://www.youtube.com/watch?v=pq94aBrc0pY

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar