4 spændende udvidelser til Calc

Et af de vigtigste funktioner i LibreOffice er muligheden for at “extende” eller udvidde funktionaliteten med undvidelser. Jeg har tidligere skrevet om udvidelser og også nævnt og beskrevet udvalgte udvidelser. Senest har jeg kigget på et lille udvalg af udvidelser til regnearksprogrammet Calc:

Watching Window

http://extensions.services.openoffice.org/en/project/watchingwindow

Kort beskrivelse: Denne udvidelse giver dig et ekstra “panel” i dit regnearksprogram, hvor du kan overvåge indhold(resultat) af udvalgte celler.

WatchingWindow

WatchingWindow

Vurdering: Når jeg arbejder med store og komplekse regneark er dette værktøj ikke mindre end genialt. Du udvælger de vigtigste resultatceller i regnearket, og registrerer dem i panelet. Efterhånden som du bearbejder data og beregninger, kan du hele tiden følge med i resultatet af de udvalgte celler – uanset om de pågældendde celler er synlige.

Audit Bar

http://extensions.services.openoffice.org/en/project/AuditBar

Kort beskrivelse: AuditBar giver en ekstra værktøjslinje med hurtig adgang til funktioner der sporer afhængigheder i Calc. Værktøjslinjen indeholder de mest brugte funktioner fra Funktioner – Detektiv.

Sporing

Sporing

Vurdering: Værktøjslinjen bidrager ikke med noget nyt i Calc, men giver eksisterende funktioner en mere prominient plads i en særskilt værktøjslinje. Det er ganske praktisk at benytte Detektiven i Calc når du arbejder med store regneark med mange afhængigheder, og værktøjslinjen giver dig de vigtigste funktioner i en ny værktøjslinje.

BorderLiner

http://extensions.libreoffice.org/extension-center/borderliner

Kort beskrivelse: BorderLiner tilbyder en simbel måde at tegne kanter for celler, celleområder og visse tekstelementer i LibreOffice Calc og Writer.

Vurdering: Jeg synes at ideen er rigtig god, men brugergrænsefladen er efter min mening temmelig forvirrende. Først skal man med musen vælge og definere, hvorefter man med tastaturet skal tildele kanter til cellerne.

Review Toolbar

http://extensions.libreoffice.org/extension-center/review-toolbar

Kort beskrivelse: Denne udvidelse giver en ekstra værktøjslinje med visse relevante funktioner til korrekturlæsning og samarbejde som ellers er spredt rundt i menuerne. Derudover implementeres en ny funktion “Rens dokument”, som fjerner alle korrekturoplysninger som forfatterens navn, kommentarer og ændringer.

Vurdering: Værktøjslinjen bidrager ikke med ret meget nyt i Calc, men giver eksisterende funktioner en mere prominient plads i en særskilt værktøjslinje. Mange af de funktioner som bruges til korrekturlæsning og samarbejde er spredt rundt omkring i menuerne, og det er ganske praktisk at have disse funktioner samlet i en værktøjslinje. Men jeg er nok ikke den rette til at vurdere denne udvidelse, for jeg har selv lavet den.

Om leif

Leif Lodahl Leif er certificeret PRINCE2 projektleder og har mange års erfaring inden for dette felt. Desuden er det Leif, der styrer aktiviteterne omkring LibreOffice (tidligere OpenOffice.org), og det er her Leif er på hjemmebane. På dette felt har Leif erfaring med både rådgivning, konsulentarbejde og undervisning. Leif Lodahl er manden, der står i spidsen for Libreoffice i Danmark, og han er en hyppig deltager i debatten omkring LibreOffice og open source.
Dette indlæg blev udgivet i Kontorblokken og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.