Den røde tråd

Er der mon en rød tråd i det arbejde vi går og laver i Magenta? Altså ud over at det meste har med computersoftware at gøre, og at det meste er open source? Ja det synes vi selv. Vi spiller på mange forskellige tangenter, men der er for det meste en sammenhæng.

For to-tre år siden satte vi os for at finde ud af, hvad der egentlig forhindrer offentlige myndigheder i Danmark, i at bruge mere open source. Baggrunden var at vi begyndte at kigge på indførelsen af åbne standarder på kontorområdet, og dermed også OpenOffice.org. Vi kom frem til, at der er tre primære årsager, eller forhindringer om man vil. Det er:

  1. Myndighedernes fagsystemer er bundet tæt sammen med Windows, MS Office og andre proprietære teknologier
  2. Udveksling af informationer mellem myndigheder sker ofte i proprietære formater, og gennem lukkede grænseflader
  3. Kendskabet til open source generelt og konkrete produkter speciefikt, er mangelfuld

Disse tre forhindringer besluttede vi os for at arbejde på at få fjernet. Det er godt nok et par store sten der ligger på vejen, men vi forsøger heller ikke at flytte stenene som de er. Vi bruger hver eneste dag, på at hugge små stykker af. Vi håber så på, at stenene en dag bliver så små, at vi kan løfte resten af dem helt væk fra vejen.

Vi arbejder mod at fjerne fagsystemernes afhængigheder til primært Microsoft, på flere niveauer. Men det er ikke kun Microsoft vi er ude efter. Et af vores seneste succeshistorier, er en CPR Broker, som kan distribuere CPR data fra forskellige leverandører, til fagsystemerne. Det har vist sig at være en rigtig god idè, fordi det kan spare primært kommunerne, for at købe de samme data flere forskellige steder.

Vi har etableret et netværk af offentlige kunder, som alle hjælper til. En vigtig indsats er at koordinere indsatsen, og af og til lægge pres på leverandørerne. Men vi arbejder også mere konkret på at løse problemet: Vi er i gang med at udvikle et nyt ESDH-system, som baserer sig på open source programmet Alfresco. Løsningen vil blive udviklet målrettet mod den danske offentlige sektor, og er en browserløsning. ud over det har vi senest igangsat et arbejde, for at udvikle en ny arkitekturkomponent, som kan danne dokumenter. Formålet er at gøre dannelse af dokumenter uafhængig af brugerens computer og hvad der er installeret på den. De dokumenter vi har ambitioner om at understøtte, er ODF, OOXML og PDF/A, som er de tre aktuelle dokumentformater i den offentlige sphere.

Dokumentmaskinen, som vi foreløbigt har døbt DokumentBroker, kan også delvist løse det andet punkt. Men kun delvist. Vi håber nemlig at der fremover vil blive udvekslet langt flere PDF-dokumenter end tilfældet er i dag. Langt de fleste Word-filer der flyver frem og tilbage som vedhæftede filer, kunne lige så godt være PDF-filer. Men problemet med udveksling af dokumenter løses ikke med DokumentBrokeren alene. I virkeligheden handler det meget om det tredje punkt, nemlig viden. Men det handler også om teknik. Vi har engageret os i arbejdet med LibreOffice, og håber at kunne hjælpe til, at LibreOffice bliver endnu bedre til at håndtere dokumenter fra Microsoft Office. Senest har vi for en af vores kunder, lavet et sæt “Wordsikre” skabeloner, som bruges på tværs af Microsoft og LibreOffice.

Kendskabet til open source er mangelfuldt. De fleste ved nogenlunde hvad det betyder, men hvem har prøvet det og hvad har det kostet? Informationerne skal flyde frit, hvilket vi forsøger at afhjælpe, gennem vores netværksgruppe “Open source i det offentlige”, som alle offentlige myndigheder kan blive medlem af. Det handler om at udveksle erfaringer, ideer og om at dele byrden på flere skuldre. Vores DokumentBroker er startet i regi af denne gruppe.

Det handler også om mere konkret viden. Vi afholder jævnligt kurser for vores kunder i brugen af LibreOffice, og i hvordan det er muligt at forbedre dokumentudveksling, igennem bedre skabeloner. Alle vores vejledninger er frit tilgængelige her på bloggen.

Alt sammen håber vi kan være med til, at de største sten på vejen kan blive mindre og mindre.

Rigtig god 1. maj.

Udgivet i Kontorblokken, Open Source | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra

Masser af tips til LibreOffice

Jeg har efterhånden skrevet mange “tips” i nyhedsbrevet og her på bloggen. Nu er alle de aktuelle tips samlet i et enkelt dokument (på 60 sider).

Du kan finde alle tips sammen med de andre vejledninger fra Magenta ApS: http://blog.magenta-aps.dk/kontor/vejledninger/

Udgivet i Kontorblokken | Tagget , | Skriv en kommentar

Hvorfor får jeg en ”Tom side” i LibreOffice?

Hvis du har arbejdet med paginering, altså det at sideopdele et dokument eller en skabelon, har du sikkert oplevet at du pludselig får en ekstra side indsat når du udskriver. Siden kan ikke ses mens du skriver i dokumentet, men hvis du vælger ”Vis udskrift”, kan du se en ekstra side.

Tom side

Tom side

Hvorfor indsættes en tom side, og vigtigere: Hvordan slipper jeg af med den?

Når du oplever at der indsættes en ekstra tom side, skyldes det altid at du har justeret på sidetallet, f.eks.. i forbindelse med et manuelt sideskifte (Indsæt – Manuelt skift… – sideskift).

Den ekstra indsatte side opstår, fordi LibreOffice altid holder styr på lige og ulige sider, hvilket vil sige forside/bagside af papiret (eller højre/venstre) ved duplex print (udskrivning på begge sider.

Hvis du f.eks. har en forside som slutter med et manuelt sideskifte, hvor du skifter til side 1, vil der ALTID blive indsat (en lige) tom side. Det er for at få lige/ulige til at stemme.

Men hvad gør jeg så?

Der er i princippet to løsninger på problemet:

  1. at rette op på sidetalsproblemet ,f.eks. ved at skifte til side 1 efter fysisk side 2 (påbegynd nummereringen efter kolofon eller indholdsfortegnelse)
  2. at ignorere problemet, hvilket du kan gøre i henholdsvis PDF-dialogen (fjern markering i feltet ”Eksporter automatisk indsatte blanke sider”) og i udskrivningsdialogen (”Udskriv automatisk indsatte blanke sider”)
Dialogen udskriv

Dialogen udskriv

Udgivet i Kontorblokken | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

4 spændende udvidelser til Calc

Et af de vigtigste funktioner i LibreOffice er muligheden for at “extende” eller udvidde funktionaliteten med undvidelser. Jeg har tidligere skrevet om udvidelser og også nævnt og beskrevet udvalgte udvidelser. Senest har jeg kigget på et lille udvalg af udvidelser til regnearksprogrammet Calc:

Watching Window

http://extensions.services.openoffice.org/en/project/watchingwindow

Kort beskrivelse: Denne udvidelse giver dig et ekstra “panel” i dit regnearksprogram, hvor du kan overvåge indhold(resultat) af udvalgte celler.

WatchingWindow

WatchingWindow

Vurdering: Når jeg arbejder med store og komplekse regneark er dette værktøj ikke mindre end genialt. Du udvælger de vigtigste resultatceller i regnearket, og registrerer dem i panelet. Efterhånden som du bearbejder data og beregninger, kan du hele tiden følge med i resultatet af de udvalgte celler – uanset om de pågældendde celler er synlige.

Audit Bar

http://extensions.services.openoffice.org/en/project/AuditBar

Kort beskrivelse: AuditBar giver en ekstra værktøjslinje med hurtig adgang til funktioner der sporer afhængigheder i Calc. Værktøjslinjen indeholder de mest brugte funktioner fra Funktioner – Detektiv.

Sporing

Sporing

Vurdering: Værktøjslinjen bidrager ikke med noget nyt i Calc, men giver eksisterende funktioner en mere prominient plads i en særskilt værktøjslinje. Det er ganske praktisk at benytte Detektiven i Calc når du arbejder med store regneark med mange afhængigheder, og værktøjslinjen giver dig de vigtigste funktioner i en ny værktøjslinje.

BorderLiner

http://extensions.libreoffice.org/extension-center/borderliner

Kort beskrivelse: BorderLiner tilbyder en simbel måde at tegne kanter for celler, celleområder og visse tekstelementer i LibreOffice Calc og Writer.

Vurdering: Jeg synes at ideen er rigtig god, men brugergrænsefladen er efter min mening temmelig forvirrende. Først skal man med musen vælge og definere, hvorefter man med tastaturet skal tildele kanter til cellerne.

Review Toolbar

http://extensions.libreoffice.org/extension-center/review-toolbar

Kort beskrivelse: Denne udvidelse giver en ekstra værktøjslinje med visse relevante funktioner til korrekturlæsning og samarbejde som ellers er spredt rundt i menuerne. Derudover implementeres en ny funktion “Rens dokument”, som fjerner alle korrekturoplysninger som forfatterens navn, kommentarer og ændringer.

Vurdering: Værktøjslinjen bidrager ikke med ret meget nyt i Calc, men giver eksisterende funktioner en mere prominient plads i en særskilt værktøjslinje. Mange af de funktioner som bruges til korrekturlæsning og samarbejde er spredt rundt omkring i menuerne, og det er ganske praktisk at have disse funktioner samlet i en værktøjslinje. Men jeg er nok ikke den rette til at vurdere denne udvidelse, for jeg har selv lavet den.

Udgivet i Kontorblokken | Tagget , , , | Skriv en kommentar

En kortkunst

Foranlediget af Neogeografens indlæg om vejkunst, hvor der sættes fokus på byplanlæggerens drømmejob, gik jeg på jagt efter kunst i kortet. Et eksempel på linealens kunst kan f.eks. i den Brasilianske by Brasilia:

Brasilia

Brasilia

Men kort kan også betragtes som kunst på mange andre måder. Jeg har forsøgt med et mere eller mindre tilfældigt stykke Danmark, og foretaget lidt billedsjov med programmet Gimp. Originalkortet ser sådan ud (klik på billederne for større eksemplar):

Original

Original

Og se hvad der kom ud af et par hurtige eksperimenter med diverse filtre og transformationer:

Fotokopieret

Fotokopieret

Vævet

Vævet

Tekstil

Tekstil

Sepia

Sepia

Gad vide hvad den hedder?

Gad vide hvad den hedder?

Olie

Olie

Kubistisk

Kubistisk

Kanvas

Kanvas

Ekspressionistisk?

Ekspressionistisk?

Cartoon

Cartoon

Bump

Bump

Blur

Blur

Hvilken synes du bedst om?

Udgivet i Kontorblokken | En kommentar